Film for de små
Kolding Bibliotekerne forsøger at tilpasse bibliotekernes tilbud de lokale ønsker og behov, og der er allerede gang i rigtig mange ting rundt i kommunen.
Vamdrup og Christiansfeld biblioteker har stor succes med tegnefilm for dagplejen. Børnene myldrer til for at opleve Cirkeline, Muldvarpen og andre af de kendte og elskede figurer. Efter filmene er der tid til leg i biblioteket – børnene elsker det, de voksne får en god aktivitet med poderne, og bibliotekerne får en masse små, begejstrede ambassadører.
Christiansfeld og Vamdrup biblioteker tilgodeser således de lokale ønsker, når de fra april får åbent med personale hver torsdag formiddag.
