Lørdag klokken 14 blev der fra Torvet i Vamdrup sendt adskillige folk med affaldsposer ud i byens gader og pladser for at samle affald.
Det var et led i årets affaldsindsamling der er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlingen foregik i år over tre dage og som noget nyt var også byens skoler og SFO`er involveret på den måde at der blev sat ekstra fokus på affald i ugens løb.
Vamdrups lokale byrådsmedlem Yrsa Mastrup, der er medlem af udvalget for miljø og bæredygtighed, var også tilstede på Torvet og gav en kort orientering om affaldsproblemer i Kolding Kommune.
Hvis man synes at indsamling af affald er en god ide og man gerne vil fortsætte kan man altid aflevere sækkene på pladsen bag biblioteket.