Så er konfirmationerne godt i gang i Vamdrup.
Store Bededag blev der gennemført hele to af slagsen i Vamdrup Kirke.
Først var det elever fra Aadalskolen der blev konfirmeret og dernæst elever fra 8.C på Vamdrup Skole Vest.
Efter selve konfirmationen inde i kirken ventede familie og venner så på konfirmanderne udenfor og her var der et større kaos på kirkens parkeringsplads.
Gamle biler, nyere biler, sportsvogne, lastbil - ja, der var ingen grænser for hvordan konfirmanderne blev transporteret videre væk fra kirken.
Det var som sædvanen tro et festligt øjeblik at blive hentet ved kirken og det var et øjeblik de unge mennesker med sikkerhed kan tænke tilbage på med glæde....
Tillykke med dagen.