Fredag aften fik de mange børn der deltog i "Sjov Fredag" arrangementet i ARENA SYD sig en ekstra oplevelse og en mulighed for at lege med vand.
Kolding Ungdomsbrandkorps, der tæller flere unge fra Vamdrup, ankom til hallen og stillede biler og materiel op på pladsen og så kunne børn og voksne ellers muntre sig...
De mange børn sprøjtede med vand, væltede kegler og prøvede at sidde i brandbilerne.
Det blev en fornøjelig times tid for begge parter inden de unge brandmænd m/k atter pakkede sammen og forlod stedet.
Nu vil endnu flere måske være brandmand når de bliver store.